
SPISESTEDER
Fra idé til virkelighed – vi skaber løsninger i tæt samarbejde med jer.
Komplet Interieur A/S tilbyder design og projektledelse af unikke møbelløsninger til spisesteder, der går ud over det traditionelle. Vi kombinerer funktionalitet med æstetik og skaber miljøer, der er praktiske og inspirerende for både gæster og personale.
I tæt dialog og samarbejde med ejere, køkkenchefer og tjenere sørger vi for at forstå jeres behov og visioner fra start til slut, og hvis ønskeligt, vejleder om alt fra placering af køkkenet, til valg af overflader, møbler og belysning, der understøtter den ønskede atmosfære. Vi vægter de små detaljer, der kan gøre en stor forskel, om det er grønne elementer på væggene, messingdetaljer eller en uventet twist, der gør toiletterne til et taleemne rundt om bordet.
Med mange års erfaring inden for projektledelse, er vi komfortable i at finde den rette balance mellem funktionalitet og innovation. I samarbejde med dig er vi ikke bange for at tænke uden for boksen og går altid efter at skabe skræddersyede løsninger, der imødekommer jeres ønsker – samtidig med at vi holder os inden for det aftalte budget.
Tag os med på rejsen, og lad os hjælpe med at realisere jeres vision for et spisested, der skiller sig ud og skaber en unik oplevelse for gæsterne.