Hotel Kong Arthur
Hotel Kong Arthur
Ved Københavns søer, midt i det stemningsfulde Nansensgade-kvarter, ligger Hotel Kong Arthur – et historisk boutiquehotel, hvor klassisk københavnerarkitektur møder moderne dansk design og en varm, hjemlig atmosfære. Hotellet har gennem de senere år, etapevis år efter år, gennemgået en omfattende renovering og udvidelse med stor respekt for den oprindelige bygning fra 1882 og områdets særlige karakter.
Projektet omfattede etableringen af nye værelser samt opdatering af hotellets fællesområder, herunder lobby og restaurant. Designkonceptet er inspireret af klassiske københavnerlejligheder med høje paneler, sildebensgulve og varme materialer, som tilsammen skaber en afslappet og eksklusiv atmosfære med tydelige referencer til dansk designtradition.
Komplet Interieur A/S har leveret og monteret specialinventar til hotelværelser og udvalgte områder af hotellet. Inventarløsningerne er udført med fokus på detaljegrad, funktionalitet og materialekvalitet, hvor snedkerløsninger og nøje afstemte overflader understøtter hotellets elegante og indbydende udtryk. Resultatet er et interiør, der balancerer historisk charme med moderne komfort og skaber en helstøbt oplevelse for hotellets gæster.
Bygherre og design: Kirsten Brøchner m.fl.
Tak til vores Pia Thind for god stram projektledelse